15-årig dreng fra Stensved forsøgte at sælge stjålet headset
En 36-årig mand fik søndag stjålet et headset fra sin bil, der holdt parkeret i Vordingborg, men mandag så han, at det var udbudt til salg på nettet.
Den 36-årige fik kontakt til sælgeren, som han fik lavet en aftale med, og på den måde lykkedes det politiet mandag eftermiddag at tale med sælgeren.
Det var en 15-årig dreng fra Stensved, som blev sigtet for tyveriet, og headsettet kom retur til den retmæssige ejer.
Den 15-åriges mor og de sociale myndigheder blev underrettet om sagen.
Kommentarer