112

15-årig dreng fra Vordingborg fik beslaglagt knallert

Arkivfoto.

Politiet standsede mandag klokken 19.00 en 16-årig dreng, der kom susende i Algade på en knallert, der kunne køre alt for hurtigt.

Det blev dokumenteret ved en test på et rullefelt, og knallertens ejer – en 15-årig dreng fra Vordingborg – blev sigtet for at have en ulovlig knallert, som en anden kørte på.

Den 15-årige var tidligere sigtet for at have en ulovlig knallert, og derfor blev knallerten beslaglagt med henblik på konfiskation.

 

Kommentarer