112

15-årig på ulovlig ATV i Vordingborg

Foto: Kim Matthäi Leland.

Politiet fik i går eftermiddags flere anmeldelser fra borgere, der havde set en ung mand komme fræsende på en ATV i Vordingborg.

Han var fx blevet set på gågadestykket i Algade og ved Storstrømsbroen, hvor ATV’en ifølge vidnerne havde kørt med pænt høje hastigheder. Klokken 20.15 lykkedes det politiet at få standset ATV’en i en færdselskontrol i centrum af Vordingborg. Det viste sig at være en 15-årig dreng, der var fører – og dermed ikke gammel nok til at sidde bag styret på en ATV. Desuden var tre af dækkene på ATV’en meget nedslidte. Ejeren af ATV’en blev sigtet for de nedslidte dæk, for at have overladt føringen til en, der ikke havde førerret, og for ikke at have forsikret ATV’en.

Kommentarer