Vordingborg by

19-årig sigtet for at sælge hash

På baggrund af flere anmeldelser om utryghedsskabende adfærd og muligt salg af stoffer i byen, gik to politibetjente fra lokalpolitiet onsdag aften blandt andet i Algade i Vordingborg, og ved et solcenter bemærkede de, at der sad en mand indenfor – men der var ikke nogen kunder i kabinerne i solcenteret i øvrigt.

Det var en 19-årig mand fra Vordingborg, som havde noget røde øjne og virkede påvirket af stoffer.

Da han blev undersøgt nærmere, fandt betjentene ud af, at han havde 45 små poser med i alt 56 gram hash, en klump på seks gram, et par telefoner og et kontant beløb på sig.

Den 19-årige blev herefter anholdt klokken 20.15 og sigtet for salg af ulovlige stoffer.
Han blev taget med til politistationen i Vordingborg, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 22.59.

 

Kilde: Sydsjælland og Lolland – Falsters Politi.

Kommentarer