28-årig havde amfetamin

Politiet blev natten til torsdag kaldt til en adresse lidt uden for Vordingborg, hvor en mand havde haft en diskussion med nabo.
Ingen var kommet noget til, men naboen – en 28-årig mand – havde forladt sin bopæl med en stor kniv. Politiet fandt frem til ham i en lejlighed i nærheden, hvor der lød skud med en splatterpistol. Her sad den 28-årige sammen med en bekendt, og der sad en stor dolk i bordpladen foran dem. Den 28-årige blev anholdt klokken 3.21, og da han blev visiteret, fandt betjentene 4,6 gram amfetamin på ham. Der blev også fundet en hardballpistol, en kødhammer og et lygte i form af et baseballbat. Den 28-årige blev sigtet for flere overtrædelser af våbenloven, for overtrædeles af knivloven og lov om euforiserende stoffer, og han blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han nu skal afhøres.
Kommentarer