33-årig udenlandsk mand stjal deodorant i Stensved
Politiet blev søndag klokken 15.48 kaldt til en dagligvarebutik på Vordingborgvej i Stensved, hvor personalet tilbageholdt en mand, der var mistænkt for butikstyveri.
Det var en 33-årig udenlandsk mand, og selv om man næppe kan tale om et massivt tyveri, viste det sig, han havde nappet en deodorant til en værdi af 18 kroner, som han ikke betalte for, da han gik gennem kassen. Den 33-årige blev anholdt klokken 16.35 og taget med til politistationen, hvor han blev afhørt med tolk, inden han blev løsladt igen klokken 18.05.
Kommentarer