58-årig kvinde sigtet for brandstiftelse

Torsdag klokken 16.04 fik brandvæsen og politi en anmeldelse om en brand i et hus på Nyraad Hovedgade i Nyraad uden for Vordingborg.
Der var tændt ild i nogle aviser og blade på et sofabord, men den blev hurtigt slukket af et vidne.
Beboeren på adressen, en 58-årig kvinde, var i huset, og hun blev anholdt klokken 16.39 og sigtet for brandstiftelse.
Det overvejes i øjeblikket, om hun skal fremstilles i grundlovsforhør fredag.
Kilde: Sydsjælland og Lolland Falsters Politi.
Kommentarer