At skrive sig til glæde og nye udfordringer!
Deltag i en spændende skriveworkshop med Mona Hvid og Lone Rytsel på Vordingborg Bibliotek onsdag den 29. september kl. 15-17.
Denne eftermiddag handler det ikke om at skrive bøger eller artikler, men at finde glæden og ny inspiration bare ved at skrive. Du er velkommen uanset om du aldrig har skrevet eller du er mere øvet.
Mona Hvid har altid skrevet sig igennem livets små og store udfordringer – der står kasser med gamle Kinabøger på hendes loft. Og siden har hun fået erfaring med at skrive sig op af sengen og skabe noget nyt.
Lone Rytsel har brugt skrivningen til visualisering efter en diagnose med brystkræft, som vendte op og ned på hendes liv, men samtidig udviklede hendes kreative evner og lærte hende at bruge fantasien i såvel hendes eget liv som i hendes forfatterskab.
Der findes efterhånden en del forskning, der viser hvor gavnlig skrivning kan være – men dette arrangement vil tage udgangspunkt i Mona Hvid og Lone Rytsels praksis (måske krydret med lidt data fra forskningen). At skrive er godt for sjælen og humøret!
Arrangementet er gratis, men kræver billet, som kan hentes på biblioteket eller via www.vbdetsker.dk.
Kommentarer