Beredskabet måtte rykke ud til tysk lystsejler i havsnød. Tog vand ind
Både Midt- og Sydsjællands Brand og Redning og Dansk Søredningsselskab måtte rykke ud tirsdag, da en tysk lystsejler kom i havsnød.
Tirsdag over middag var en slog en tysk lystsejler alarm to sømil fra Masnedø Havn ved Vordingborg, efter båden var begyndt at tage vand ind. Ombord på den 27 fod store sejlbåd var et par og deres barn.
Marinehjemmeværnet blev alarmeret og flotillechef, kaptajnløjtnant Martin Lehman, fik samlet folk og tog selv af sted til flotillens basehavn på Masnedø, hvor MHV 803 ARIES ligger. Her fik man hurtigt sat gummibåden i vandet, og tre marinere sejlede imod den nødstedte tyske lystsejler.
Både Midt- og Sydsjællands Brand og Redning (MSBR) og Dansk Søredningsselskab (DSRS) var også blevet alarmeret, og MSBR var allerede i gang med at pumpe vand ud af den tyske lystsejler, da ARIES’ gummibåd nåede frem.
Efter at havaristen var gjort rimelig flyde-dygtig, overtog DSRS nogle af pumperne fra MSBR, og bugserede lystsejleren i havn, sammen med den nødstedte tyske familie.
Herefter kunne ARIES’ gummibåd returnere til basehavn.
Kommentarer