Bil beslaglagt efter vanvidskørsel
En 41-årig mand uden fast bopæl kørte mandag klokken 22.28 ind i en hæk på Brovejen i Vordingborg i en varebil. Politiet blev tilkaldt til stedet, og her kunne politibetjentene konstatere, at den noget usikre kørsel nok måtte tilskrives en endog særdeles høj promille, den 41-årige havde. Han blev herefter anholdt og sigtet for spirituskørsel, og på grund af promillens størrelse blev bilen, der var et udlejningskøretøj, beslaglagt på stedet.
Kommentarer