Samfund

Brøderup Karate Klub til stævne i Faxehallerne

Se billedserie

Lørdag den 12. marts 2022 deltog Brøderup karate klub i årets store Stilartsmesterskab for Jundokan Danmark/Norge i Faxehalerne i Faxe.

En dag som alle havde set frem til med stor længsel, efter en lang coronapause. To års træning med både kata (serie af øvelser) samt kumite (kamp) skulle nu afprøves, mod alle de andre karatekæmpere, fra de andre klubber.

Brøderup karate klub klarede sig fantastisk. Alle gjorde deres bedste og alle elever fik en kæmpe oplevelse og blev en erfaring rigere. Noget de vil få glæde af mange år fremover. Ud over en masse medaljer, fik de også nye venskaber med hjem, på tværs af klubberne.

Det var nogle stolte Renshi´s og Sempai’s (trænere) som fra sidenlinjen, kunne se hvor flot alle forsvarede klubben i Brøderup. Det var en sand fornøjelse at se sammenholdet og kammeratskabet i klubben vokse. Der var støtte og skulderklap til hver enkelt kæmper, som var på gulvet fra alle klubbens deltagere.

Klubbens kæmpere så fantastiske ud i deres flotte sponsortrøjer, stor tak til Dan-Reklame, Malerfirmaet Hans Larsen, Overskud til mere og H. Nielsen og Søn for at støtte klubben. Samt tusind tak til Rema1000 i Rønnede at sørge for, at ingen kæmpere manglede vand og frugt.

Hele 29 deltagere, både unge og voksne deltog fra Brøderup karate klub. Det blev til 7 Guldmedaljer, 7 sølvmedaljer og 4 Bronzemedaljer til klubben, i alt 18 medaljer til klubben. Stort tillykke til alle vinderne med deres flotte medaljer.

Samtidig er det 5.gang BKK får den legendariske fighterpokal med hjem. Fighterpokalen går hvert år til en elev som har udmærket sig ud over det sædvanlige. Stort tillykke til Sophia Christensen med den flotte præstation, fortsæt den gode fighterånd.

Kommentarer