Byvandring i Lundby med sognearkivet
Vidste du, at på strækningen fra stationen til biblioteket har ligget fire købmænd? At du har kunnet købe møbler og tæpper? At apoteket har haft tre adresser? At der har været et solcenter?
Hvis du er nysgerrig og vil høre mere om Lundby, har du chancen onsdag den 15. juni kl. 19, hvor Karen Johansson vil tage os med på en historisk rejse i Lundby.
Sognearkivet og Vordingborg Bibliotekerne har i samarbejde arrangeret en byvandring, der udgår fra Medborgerhuset, Banevej 4, Lundby.
Byvandringen varer ca. 1 1⁄2 time. Gåturen afsluttes med kaffe på Lundby Bibliotek.
Arrangementerne er gratis – dog skal man hente en billet på enten www.vbdetsker.dk eller på biblioteket, da der er begrænsede pladser.
Kommentarer