Vordingborg by

Da Pink Floyd og Roger Waters opdagede verden udenfor

Foto: Vordingborg Bibliotekerne

Kom til en spændende foredragskoncert med levende musik v/Thomas Ulrik Larsen om Pink Floyds rejse fra psykedelia til rock-realisme.

Pink Floyd debuterede i flowerpower-året 1967, og en lovende karriere ventede de legesyge Cambridge-drenge. De følgende år var pakket med eksperimenter og forsøg på at genfinde melodien. Først da Pink Floyd I 1970 sagde farvel til psykedelia og stileksperimenter og begyndte at skrive sange med mennesker og deres relationer og følelser som tema, trådte kvartetten, og især den nye kaptajn, Roger Waters, i karakter.

Foredragsholder Thomas Ulrik Larsen er endvidere sangskriver, musiker, underviser og musikjournalist. Pink Floyds musik er ikke noget nyt for ham. Han har flere gange haft bandet under lup, mens han studerede musikvidenskab på Københavns Universitet. I seks år var han kapelmester og musiker i, hvad der på det tidspunkt var det mest velrenommerede Pink Floyd-coverband i Europa. Thomas Ulrik Larsen har været musikalsk leder på over 200 koncerter med Pink Floyds musik. Under foredraget vil Thomas spille intime soloudgaver af bl.a. sangene ”If”, ”Set the Controls”, ”Echoes” med flere.

Tirsdag den 22. februar kl. 19 i KulturArkaden

Billetter kan købes på www.vbdetsker.dk eller på biblioteket.

Kommentarer