Teatret Du milde himmel opfører kulturkuffertforestillingen Sikke et vejr for de helt små fra 1 1/2 år til 4 år.
Sikke et vejr er en poetisk og humoristisk forestilling om de 4 årstider for de helt små børn. Vi bliver nænsomt ført gennem de 4 årstider. En paraply åbner sig og en frisk forårseng foldes ud. Snart bliver det sommer – sandet er varmt og vandet koldt! Efteråret kommer med sine flotte gyldne farver, og inden vi ser os om, er det vinter og Nytår. Med enkle rekvisitter trylles genkendelige og rørende situationer frem fra alle årstiderne. Forskellige dyrevenner dukker op undervejs, men de opfører sig ikke altid, som man regner med.
Fredag den 20. november 2020, kl. 16.
Entré: 25 kr