DMI: Kraftig regn og lokale skybrud lørdag aften

DMI har lørdag udsendt varsel, at der fra lørdag aften fra cirka klokken 21.00 til søndag morgen klokken 08.00, vil være risiko for kraftig regn og lokale skybrud i store dele af Danmark.
Årsagen er en koldfront, der har kurs mod Danmark, og kan nu spottes på både radar- og satellitbilleder, samt de sparsomme vejrobservationer i Nordsøen.
De seneste vejrprognoser tegner fortsat til, at det bliver en plaskvåd omgang når fronten fra sent i eftermiddag går i land ved Vestkysten og hen over aftentimerne bevæger sig østpå.
Stedvis kan der falde mellem 25-35 mm regn på få timer. I perioder kan regnen intensiveres, med mulighed for skybrud, ligesom der også vil kunne forekomme torden.
Følg med på DMI’s radar her www.dmi.dk/#radar
Kommentarer