Kultur

Drøm dig væk til verdenspremieren på totalkoncerten ‘Strengedrøm’ på Holmegaard Værk

Peter Marott er komponisten bag den ambitiøse koncertoplevelse, der har til formål at sætte publikums følelser og sanser i svingning om strenge. Foto: Pressefoto.

Onsdag den 25. august klokken 20.00 kan du drømme dig væk til lyden af strenge og trompet sammen med komponist Peter Marott og en række nøje udvalgte strenge-instrumentalister, når Holmegaard Værk inviterer til verdenspremieren på totalkoncerter ‘Strengedrøm’.

Når du træder indenfor i Hesbgaard-hallen på Holmegaard Værk, mærker du det med det samme. En følelse af at blive bevæget. En følelse af at blive hensat til en drømmeverden fyldt med imponerende kunst fra top til tå.

Og netop her – i denne fantastiske drømmeverden – inviterer Holmegaard Værk til koncert, som du aldrig har oplevet en koncert før. Omringet af glasværker vil du blive taget på en mental drømmerejse sammen med komponist og trompetist, Peter Marott, når han sammen med fem nøje udvalgte strenge-instrumentalister lader sig omringe af publikum, og skaver en sanselig totaloplevelse med musik skabt ud fra minder og stemninger i hans liv.

“Jeg ønsker at skabe musik, der bevæger mennesker. Som strenge der går i svingninger. Med StrengeDrøm er målet at lave en synergi med de lyde, jeg har til rådighed – storslået og majestætisk, men også helt skrøbeligt og hviskende”, fortæller Peter Marott og fortsætter:

“Jeg ønsker at røre lytteren, og vil med musikken ramme forskellige følelser og stemninger, som man kan relatere til – bevidst eller ubevidst. Fra fin melankoli til agressive og voldsomme udbrud, der chokerer. Ved at bryde med den traditionelle koncert-opstilling hvor orkesteret står lige foran publikum, søger jeg at aktivere lytterens sanser på en ny måde. Det magiske med musik er, at den går direkte gennem alle barrierer til hjernen, og giver direkte adgang til følelser og minder, der ligger gemt i underbevidstheden”.

“Min StrengeDrøm er at få åbnet op for publikums følelser og sanser og få alle strengene i svingninger”.

Strenge og trompet i smuk symbiose

Manden bag det ambitiøse koncert-projekt hedder Peter Marott, og er uddannet trompetist, men er også vokalist, komponist og bandleader. Som musiker er han kendt for at eksperimentere med en bred vifte af undergenrer inden for jazz og electronica, men udover at have arbejdet intensivt på den danske jazzscene, har han også spillet teater på Det kongelige Teater og i Tivoli ligesom, at han har indspillet en lang række albums med en bred vifte af musikere, bl.a. Per Vers, Martin Hall og den Los Angeles-baserede kunstner Georgia Muldrow.

Til koncerten får han selskab af fem dygtige strengeinstrumentalister bestående af bassist, Lennart Ginman, cellist, Soma Alpass, violinist Anders Bernitt og de to guitarister, Mika Vandborg og Johannes Warmberg. Sammen har de fem et yderst imponerende CV, som kun de fleste kan drømme om, bestående af blandt andet Cæcilie Norby, MEW, Claus Hempler, Love Shop, Dicte, Gnags, Lukas Graham og mange, mange flere.

Gå ikke glip af denne helt særlige koncert, hvor hver enkelt musiker vil udfolde sin unikke lyd og indgå i harmoni med Peter Marotts magiske elektroniske trompetunivers.

Koncerten er støttet af Augustinus Fonden, KODA og Slots- og Kultur-styrelsen.

Praktisk info

Adresse: Holmegaard Værk, Glasværksvej 55, 4684 Holmegaard

Sted: Hebsgaard-hallen

Dato og tidspunkt: 25. august 2021, 20.00 – 21.00

Dørene er åbne: 19.30 – 19.50

Alm. billetpris: 125 kr.

Næstved Museumsforening billetpris: 75 kr.

Årskortholder billetpris: 75 kr.

Billetter kan købes på www.museerne.dk/events

Kommentarer