Fik forbud mod at komme på værtshus
Politiet blev søndag klokken 2.16 kaldt til et værtshus i centrum af Vordingborg, hvor en gæst havde haft et mindre sammenstød med en medarbejder. Det var endt i noget skubberi, men ingen var kommet til skade.
Det var en 37-årig mand, der var noget ophidset, og han blev anholdt klokken 2.24 og sigtet for overtrædelse af restaurationsloven. Han blev taget med til politistationen i Næstved til afhøring, og han fik samtidig et forbud mod at komme på beværtningen fremover. Den anholdte blev løsladt igen klokken 3.45.
Kommentarer