Fra arbejdsliv til seniorliv
”Fra arbejdsliv til seniorliv – forbered dig godt” (FATS). Tirsdag den 20. september kl. 19 i KulturArkaden.
At forlade arbejdsmarkedet er en stor forandring for alle, og vanskeligt for mange. Meget er på spil, når arbejdslivet ophører, og seniorlivet starter. Denne aften får du inspiration, ny viden og overraskende resultater til din gode forberedelse.
Foredrag- og dialogarrangementet har den gode forberedelse til det “gode seniorliv” som omdrejningspunkt, og vil blandt andet handle om:
– Hvad er ”fra arbejdsliv til seniorliv – forbered dig godt” (FATS)
– Hvorfor er forberedelse vigtigt
– Hvad siger lokale erfaringer og forskning
– Få 10 gode råd
Få et gratis tilbud med hjem og meget mere. Der vil blive lagt vægt på gode muligheder for dialog og spørgsmål undervejs. Arrangementet er gratis, og der vil blive serveret kaffe/te.
Så er du mand eller kvinde +50 år og er et godt seniorliv vigtigt for dig – så skynd dig at booke din billet – eller 2 og inviter din mand/hustru, kæreste, samlever eller ven/kammerat med – der er et begrænset antal pladser.
Gratis adgang med billet, som kan hentes på vbdetsker.dk eller på biblioteket.
Kommentarer