Indbrud i to biler
Onsdag klokken 01.30 blev to mænd taget på fersk gerning, da de på en parkeringsplads i Stensved ved Vordingborg valgte at lave indbrud i to biler og stjæle to bilradioer.
Den ene mand var 19 år og uden fast bopæl, den anden var 30 år fra Nakskov.
Det viste sig desuden, at den 19-årige havde 0,52 gram hash på sig, og de nummerplader, der sad på hans bil, var ikke de rigtige.
Det var nummerplader, som var afmeldt.
Den 19-årige blev derfor sigtet for både tyveri fra to personbiler, ulovlig omgang med hittegods og for at overtræde lov om euforiserende stoffer.
Han blev anholdt klokken 01.40 og løsladt igen klokken 03.00.
Herudover blev også den 30-årige sigtet for tyveri fra to personbiler.
Kilde: Sydsjælland og Lolland – Falsters Politi.
Kommentarer