Vordingborg by

Kira & The Kindred Spirits: Reunion Tour

Foto: STARS

I anledning af 20-året for Kira and the Kindred Spirits debutplade “Happiness Saves Lives” tager bandet nu på en særlig Reunion Tour – deres første turné i 15 år. 

Gamle og nye fans kan glæde sig til at høre de bedste sange fra debutpladen, samt de to øvrige albums bandet nåede at udgive inden de gik hver til sit i 2007.

Kira and The Kindred Spirits nåede at spille over 450 koncerter i ind- og udland i de 6 år bandet var aktive og var kendt som et af landets stærkeste livebands og høstede adskillige roser i både ind- og udland for deres energiske og ekspressive koncerter.

Og nu tager de altså på landevejen igen og glæder sig til at genoplive ånden fra en svunden tid.

“Da vi genoplivede bandet for nogen år tilbage var jeg først i tvivl om hvorvidt det ville være mærkeligt at spille musikken igen. Der er sket så meget i mit liv, både privat og musikalsk siden sidst, at jeg frygtede at jeg ville føle mig som en pastiche på mig selv. Men sådan var det ikke. Det var faktisk som om vi lige havde været der igår. Som om musikken og energien fra den tid lå latent derinde på harddisken og havde sit eget spor. Og det var sjovt at spille rock igen. Så nu tager vi en tur mere i manegen. Jeg glæder mig helt vildt meget til at komme rundt i DK igen” – Kira Skov.

FAKTA

Kira & The Kindred Spirits

STARS // Lørdag den 29.10 2022

Showstart kl. 20:00 // Døre kl. 19:00 – stående

Billet: 260,- 

Billetter købes på stars.dk 

STARS // Algade 84, 4760 Vordingborg

Kommentarer