Klovneløb i Vordingborg: Løb for en god sags tjeneste
Lørdag den 4. juni afholder Danske Hospitalsklovne Klovneløb i Vordingborg. Løbet danner rammer for en hyggelig dag for familier og venner, der samtidig bidrager til at endnu flere hospitalsklovne kan gøre en forskel for indlagte børn og unge på hospitaler i Danmark. Undervejs vil der være gratis snacks og drikkevarer doneret af Lidl.
Den 4. juni fra kl. 11-14 afholdes der Klovneløb i Vordingborg. Klovneløbet har til formål at samle familier og venner til en hyggelig dag i en god sags tjeneste. Med løbet samles der ind til den landsdækkende forening Danske Hospitalsklovne, så endnu flere hospitalsklovne kan komme ud og glæde børn og unge, der må opholde sig på landets hospitaler i kortere eller længere perioder.
Ruten til Klovneløbet vil være mellem en og tre kilometer, som de fleste kan løbe med på. Og bliver man tørstig og småsulten af løbeturen, er der gratis drikkevarer og snacks med kærlig hilsen fra Lidl.
”Hos Lidl ønsker vi at bidrage til det samfund, vi er en del af – og Danske Hospitalsklovne er en hjertesag for os. Derfor er vi glade for at kunne donere snacks og drikkevarer til årets Klovneløb, som muliggør at endnu flere Danske Hospitalsklovne kan komme ud og sprede glæde og latter blandt indlagte børn og unge på landets hospitaler,” siger Jens Stratmann, der er adm. direktør i Lidl.
En sjov dag i den gode sags tjeneste
Klovneløbet er for alle – uanset om man vil gå, rulle eller løbe. Her er det vigtigste, at man får en sjov og hyggelig dag, mens man bidrager til en god sag. En billet koster 70 kr., hvor 63 kr. går direkte til hospitalsklovnenes besøg på børneafdelingerne. De resterende 7 kr. går til den lokale arrangør, hvis vedkommende ønsker dette.
”Opbakning igennem donationer og tilmeldinger betyder en verden til forskel for os. Danske Hospitalsklovne arbejder for at møde og styrke indlagte børns livsklæde og livsmod, men da vi er en velgørende forening, er vi afhængige af økonomisk støtte fra virksomheder som Lidl. Så vi er meget glade for, at Lidl bidrager til Klovneløbet og dermed vores arbejde. Vi håber, at mange vil komme og være med,” udtaler Tania Dethlefsen, direktør for Danske Hospitalsklovne.
Kommentarer