Køng skal forskønnes – så nu skal både væk fra Bankevejen
Vordingborg Kommune ønsker i samarbejde med Køng Borgerforening at forskønne området ved Bankevejen, for at øge naturindholdet og de besøgenes naturoplevelse. Derfor skal både, der ligger på kommunens areal på Bankevejen 121 og 123 ved Kostræde Banker fjernes senest 11. august 2024. Det oplyser kommunen på deres hjemmeside.
Er du bådejer, og har din båd til at ligge på Vordingborg Kommunes areal på Bankevejen 121 og 123 ved Kostræde Banker? Så er det en god idé at få spændt traileren efter bilen og komme afsted og hente den. Bådene ligger nemlig på kommunens areal uden tilladelse, og de skal fjernes senest den 11. august.
Vordingborg Kommune ønsker i samarbejde med Køng Borgerforening at forskønne området ved Bankevejen for at øge naturindholdet og de besøgendes naturoplevelse. Området er et beskyttet naturområde, og både, der henligger, gavner ikke naturen. Derfor skal der nu ryddes op og bådene fjernes.
En ansat fra kommunen har allerede været forbi for at opsætte sedler på bådene med information om, at de skal fjernes.
Der bliver fremover mulighed for at have et antal både på kommunens areal, men kun efter aftale med og betaling til Køng Borgerforening, lyder det i pressemeddelelsen..
Både joller, skydepramme med mere, der henligger efter den 11. august 2024, vil blive flyttet/fjernet af Vordingborg Kommune.
Kommentarer