Kørte påvirket og havde våben i bilen

Efter en anmeldelse om noget tumult i Næstved, kunne vidner beskrive en bil, der var indblandet.
Det lykkedes lørdag klokken 1.15 at standse bilen på Præstø Landevej ved Baarse.
Føreren var en 22-årig mand fra Nakskov, og der var en anden 22-årig mand fra Søllested med som passager.
Føreren virkede påvirket, og blev derfor sigtet for narkokørsel, og da han ikke havde noget kørekort, blev han også sigtet for kørsel i frakendelsestiden.
I bilen blev der fundet en økse, en strømpistol og et aluminiumsbat, og de to mænd blev derfor sigtet for overtrædelse af våbenloven.
Kilde: Sydsjælland og Lolland – Falsters Politi.
Kommentarer