Kom til en spændende lørdag formiddag med tips og tricks indenfor strikning med Lene Randorff på Vordingborg Bibliotek.
Lørdag den 19. februar kl. 10-13 vil den erfarne strikker og strikkedesigner Lene Randorff fortælle om sin seneste strikkebog: ‘Pas dig selv’.
Strikkebogen handler om, hvordan du konstruerer en strikkeopskrift, så den kan passe netop til dig.
Lene vil komme ind på emner som: planlægning af din trøje, strikkefasthed, garnberegning, kanter, fashioneringer, kropstyper og tilpasning af mønstre på din trøje. Desuden vil hun vise 4 forskellige teknikker på vendestrik, noget om hæftning samt lidt strikkesnyd.
Efter kaffepausen giver Lene Randorff dig mulighed for at afprøve nogle af teknikkerne.
Lene Randorffs workshop henvender sig både til de øvede strikkere, men også til begyndere og letøvede – alle er mere end velkommen.
Man skal huske at medbringe flg.: Strikkepinde nr. 4 samt 2 rester lyst garn, der passer til.
Billetter til workshoppen kan købes på biblioteket eller via www.vbdetsker.dk.
Kommentarer