Samfund

Kom til indvielse af Bårse Kirkeskov på torsdag

Fra luften kunne man i foråret tydeligt se både det plantede indvielseskors og anker i Bårse Kirkeskov. Foto: Falk Skov - Have -Landbrug

I løbet af foråret har en helt ny skov set dagens lys i Bårse. Nu inviteres til åbning af den nye Bårse Kirkeskov, hvor det lokale menighedsråd har været med til at give skoven et særligt kirkeligt præg.

Torsdag den 19. juni, kan du komme med til indvielse af den nye Bårse Kirkeskov i Bårse.

Et samarbejde mellem Vordingborg Kommune, det tidligere Bårse-Beldringe Menighedsråd og Klimaskovfonden har skabt en ny bynær skov, der vil komme til at gavne borgerne i Bårse i mange generationer fremover.

Den nye skov er blevet skabt med et særligt kirkeligt præg. Der er blandt andet blevet plantet et indvielseskors og et anker i skoven, ligesom man vil kunne finde et hjerte gemt i skoven for at illustrere kirkens symboler: Tro, håb og kærlighed. Og Sognepræsten har selv sørget for at plante træerne i indvielseskorset.

Bårse Kirkeskov er blevet til i samarbejde med Klimaskovfonden og forventes at bidrage med en reduktion på 7.695 tons CO2 over 66 til 70 år.

På indvielsesdagen vil der være taler ved borgmester Mikael Smed (S), sognepræst Lars Erik Foged og tidligere formand for menighedsrådet, Uta Tønnesen.

Man kan også komme med på en gåtur og høre mere om de forskellige sektioner af den nye skov, der om nogle år vil rejse sig som et stort rekreativt helle for borgere og besøgende i Bårse.

Mødested: For enden af Fredensvej, Bårse, 4720 Præstø.

 Program for dagen

  • 15.00 – 15.15:  Ankomst & forfriskning
  • 15.15 – 15.20: Tale ved borgmester Mikael Smed
  • 15.20 – 15.25: Tidl. formand for Menighedsrådet, Uta Tønnesen
  • 15.25 – 15.30: Sognepræst Lars Erik Foged
  • 15.45 – 16.45: Gåtur i skoven
  • 16.45 – 17.00: Farvel og tak for i dag

Kommentarer