Møn

Kostervej spærret efter politiundersøgelse

To mænd havde natten til fredag en større uoverensstemmelse i en bil på Kostervej, og det førte frem til, at den ene blev sat af ved De Hvide Sten, hvor han skulle afhentes af en bekendt. 

Imidlertid var han kommet til skade, og der blev tilkaldt både ambulance og lægehelikopter, så han blev fløjet til behandling på rigshospitalet. Kostervej var spærret for trafik i en god times tid, mens politiet med brug af hunde undersøgte stedet. Politiet arbejder fortsat med sagen for at afdække, om der er foregået noget strafbart.

Kommentarer