KREA-messerne er tilbage i Vordingborg på lørdag
Danmarks største KREA-messe tourné kommer lørdag igen forbi DGI-Huset i Vordingborg, denne gang med med endnu flere nye udstillere.
På messen kan publikum møde nogle af Danmarks bedste kunsthåndværkere indenfor hver sin genre.
Her er forhandlere af materialer til dit næste projekt, og dagen krydres med workshops, hvor du kan prøve nye teknikker.
Der er også aktiviteter for børnene med gratis KREA-borde, og naturligvis specialiteter som far og mor kan smage på imens.
Dagen igennem vil der være konkurrencer med fede præmier på indgangsbilletten.
Kort sagt er der lagt op til kreativ hygge for hele familien.
KREA-messer er Danmarks største platform for kreative udstillere, som afholdes i hele landet fra Arena Nord i Frederikshavn til Forum i København.
KREA-messer besøges årligt af over 100.000 gæster, og er dermed Danmarks største udstillingsvindue for kreativ udfoldelse og største inspirationskilde for gæsterne.
Kommentarer