Lækker brasiliansk eftermiddag på STARS
Bossa Nova og brasiliansk musik er populært over hele verden. Man ser den afslappede stemning, de kolde drinks og smukke mennesker for sit indre når der spilles brasiliansk musik.
Milton Nascimento er en af de allerstørste stjerner gennem tiderne og det fejrer vores egen Steen Rasmussen og den fantastiske sangerinde Josefine Cronholm med dette særlige projekt. Josefine Cronholm har optrådt som gæstesolist med Milton Nascimento i København og her faldt han i svime over hendes evne til at synge Bossa Nova! Som noget helt særligt har Steen Rasmussens kvintet en af de største nulevende brasilianske trommeslagere med på denne turné. Det bliver umuligt at sidde stille til denne helt særlige koncert. Køb billet til en sensuel, romantisk og glad aften i majsommeren og solen venter lige om hjørnet.
INFO
Josefine Cronholm vokal, Anders Banke saxofon & blæs, Fredrik Damsgaard bas, Steen Rasmussen piano, Celso de Almeida (BR) trommer.
Koncerten er arrangeret i samarbejde med Scene1.eu
Steen Rasmussen Quinteto feat. Josefine Cronholm
STARS // SØNDAG DEN 8. MAJ 2022
Showstart kl. 15:00 // Døre kl. 14:30 – siddende.
Billet: 150 kr.
Billetter købes på stars.dk
Kommentarer