Målevogn kom på overarbejde i Stensved
En af politiets målevogne fra den automatiske trafikkontrol stod onsdag mellem klokken 8.01 og 14.01 på Vordingborgvej i Stensved, og her kom måleudstyr og -operatør på noget af et arbejde.
Hastighedsbegrænsningen er 50 kilometer i timen, for der er tale om tættere bebygget område, men det var der ikke færre end 147 trafikanter, som blæste højt og flot på.
16 af dem havde endda så meget fart på, at de står til et klip i kørekortet, og den højeste hastighed blev målt til 83 kilometer i timen. Det giver – altså ud over et klip i kørekortet – en bøde, der i udgangspunktet er på 3.000 kroner.
Kommentarer