Livsstil og forbrug

Ny fleksibel kredit fra Møns Bank

- Det skal ikke være banken, der står i vejen for, at boligejere kan komme væk fra gas og træpiller og over i fx varmepumpe, siger boligchef Kristian Skov Larsen i Møns Bank. Foto: Møns Bank

Boligejere har fået en ny mulighed for at belåne deres friværdi, fx til ny energiform.

Mange danskere går med overvejelser om at skifte fra gas og træpiller til varmepumpe eller andre energikilder i denne tid.

– Vi ser et meget akut behov for en fleksibel kreditgivning, så kunderne billigst muligt kan skifte energiform, siger boligchef Kristian Skov Larsen i Møns Bank. Det skal i hvert fald ikke være banken, der står i vejen for, at boligejerne kan komme væk fra gas og træpiller og over i fx varmepumpe.

Møns Bank har derfor arbejdet hurtigt og lancerer en ny type kredit, der kan imødekomme ønsket om fleksibel finansiering af ny energiform – eller andre behov hos boligejerne. 

I grænselandet mellem realkredit og banklån

– Vi kalder det FlexKredit Bolig, da der er tale om en kredit, som kan bruges bredt til mange formål, siger Kristian Skov Larsen. Det kunne også være, man drømte om nyt badeværelse, nyt køkken, facaderenovering eller noget helt fjerde. Vigtigst er, at kreditten altid er klar, når man har brug for at trække på den, men omvendt også nemt og hurtigt kan nedbringe den, når man har penge i overskud.

FlexKredit Bolig placerer sig i grænselandet mellem realkredit og banklån. Kreditten kan løbe i op til 30 år, og man kan begynde med op til 10 års afdragsfrihed.

– Det er enkelt at oprette den nye kreditform, man får en attraktiv rente, og man slipper for genforhandling, siger Kristian Skov Larsen.

– Vi spørger heller ikke, hvad man bruger pengene til. Står der ny bil eller måske en længere rejse på programmet, ja, så er det også i orden med os, slutter Kristian Skov Larsen.

Kommentarer