Kultur

OPEN MIC feat. Anne Iben i Vordingborg

SmallSTARS Songwriters er en aften, der tager tekster og sangskrivning alvorligt, og som tilbyder en scene, hvor du kan dele dine egne sange med publikum og andre sangskrivere, når vi den sidste torsdag i hver måned holder OPEN MIC. 

I spidsen for SmallSTARS Songwriters står den erfarne sangskriver Andy Goggin, der hele året arbejder med at skrive sange og arrangere sangskriver workshops i ind- og udland. Andy Goggin har et kæmpe netværk inden for dansk sangskrivning, og hver gang vil han invitere en erfaren sangskriver, som vil åbne aftenen med at dele nogle sange.  

Næste gang er torsdag den 24. februar hvor vi får besøg af Anne Iben.

Anne Iben har i årenes løb spillet og optrådt i flere forskellige konstellationer, men har nu fundet sig selv og henter sin inspiration fra den danske sangskat, americana og folk.

Anne Iben er et one – woman act der af og til bliver til en duo med Remy Frederiksen eller Jesper Lund Jensen. Denne aften vil Anne Iben have følgeskab af Jesper Lund Jensen som er veletableret bluesmusiker.

Med en særegen evne til at komponere enkle men melodiøse ørehængere leverer Anne Iben kompositioner med masser af intensitet, sjæl og charme. 

Hvis du selv vil spille, kan du melde dig til på forhånd ved at skrive til andy@stars.dk, eller du kan møde op på dagen og melde dig til inden kl. 19:30.  

Info 

SMALLSTARS // torsdag den 24. februar 2022

Showstart kl. 19:00 // Døre kl. 18:30 – Koncerten er siddende 

Entré: 20,-

Kommentarer