Kultur

Oplev spændende nyt dansk band i Vordingborg

Foto: Jakob Astrup

Bandet har hærget dansk radio de sidste to år med numre som ’Flammer Rammer’, som blev årets mest spillede på P3 i 2020, og den mere rockede og alvorstunge ’Sådan Må Det Være (Uhhhh)’. I februar 2021 udkom så den første fuldlængde udgivelse ’Drømmefanger’ og pladen er trods coronapandemien blevet forsvaret heftigt på de danske landeveje i løbet af 2021.

Her har PATINA – med over 50 koncerter alene siden genåbningen – manifesteret deres position som ét af de bedste og mest aktive live acts landet har at byde på lige nu. 

Netop livekoncerterne udgør da også en speciel del af bandets DNA. For når PATINA gør noget, så gør de det i fællesskab. Når de optræder, så synger drengene på skift, ligesom de også skiftes til at buldre løs på trommesættet. De er alle ansvarlige for teksterne, spiller altid med det samme band, og når man snakker med dem, så skiftes de, som det mest naturlige i verden, til at fortælle om bandets fælles oplevelser. 

Support: August Høyen er en ny, ung dansk upcoming singer-songwriter med inspiration til sin musik fra den traditionelle folk- og countrymusik såvel som soulmusikken.

Info

STARS // fredag den 8. april 2022

Showstart kl. 20:00 // Døre kl. 19:00 – Koncerten er stående.

Billet: 200 kr. Studerende + ung under 18 år: 120 kr.

Billetter købes på stars.dk 

STARS // Algade 84, 4760 Vordingborg

Kommentarer