Kultur

’Ord på biblioteket’ – mød lokale forfattere på Præstø Bibliotek

Foto: Vordingborg Bibliotekerne

Efter et par års pause vender Vordingborg Bibliotekerne tilbage med konceptet ’Ord på biblioteket’.

Et samarbejde med den litterære forening StORDstrømmen og støttet af Statens Kunstfond.

På Præstø Bibliotek kan du torsdag den 28. oktober kl. 17 møde de lokale forfattere Lone Rytsel og Marie Lenstrup.

Lone Rytsel vil fortælle og læse op af nogle af hendes udgivelser og inddrage det voksne publikum. Lone skriver blandt andet om selvudvikling og brugen af fantasi i en del af hendes bøger. Hun vil fortælle om baggrunden for hendes forfatterskab, demonstrere nogle teknikker og inspirere det voksne publikum til at afprøve skrivning som et terapeutisk redskab. Hun tager udgangspunkt i bøgerne: ”Opmuntring i en krisetid”, ”Når trolde coacher” og ”Tænk dig til et bedre liv”.

Marie Lenstrup har udgivet flere selvhjælpsbøger henvendt til pårørende til langvarig syge, kronisk syge og handicappede. Senest er kommet: ”Overlevelsesmanual for omsorgspårørende” og “300 gode råd til pårørende om plejehjem”. Hun læser op og åbner dermed for fælles eftertanke om enten selv at være pårørende eller at støtte op en sygdomsramt familie – en situation, vi alle befinder os i før eller siden.

Arrangementet forventes at være en times tid. Det er gratis at deltage – man møder bare op!

 

Kommentarer