Kultur

’ORD på biblioteket’

Forfatter Dorthe Roholte Foto: Vordingborg Bibliotekerne

Det sidste arrangement i rækken af tre foregår på Møn Bibliotek torsdag den 18. november kl. 16.

På Møn kan du møde de to lokale forfattere Dorthe Roholte og Marianne Christensen. Marianne vil fortælle om sine skriverier og forskellen mellem at være fortæller og forfatter. Hun har udgivet tre digtsamlinger, en bog om et liv uden børn samt en interviewbog i samarbejde med Dorte Roholte. Marianne vil læse lidt op af sine forskellige lyriske historier.

Dorte Roholte fortæller om to af sine seneste bøger, ungdomsromanen “Sukkerkold” (om sugardating) fra 2020 og “Smertepunkter – en parcelhuskrimi” fra 2021. Hun har i sine 33 år som forfatter på fuld tid udgivet i alt 86 bøger, og der er flere på vej.

Kom til en inspirerende eftermiddag, hvor både Marianne og Dorte fortæller samt er meget villige til at besvare spørgsmål om deres forfatterliv.

Arrangementet forventes at vare en times tid. Det er gratis at deltage – man møder bare op!

Et samarbejde mellem Vordingborg Bibliotekerne og foreningen StORDstrømmen samt støttet af Statens Kunstfond.

Kommentarer