112

Politiet talte med store bogstaver til drenge om fyrværkeri

Politiet havde lørdag aften fået nogle anmeldelser om affyring af fyrværkeri ved Gåsetårnet i Vordingborg, så et par betjente til fods slog vejen forbi.

Og ganske rigtig hørte betjentene et højt brag, og da de sekunder senere traf et par drenge indhyllet i røg var der ikke den store tvivl om hvad de havde bedrevet.

Da det ikke kunne afgøres, hvem der havde fyret fyrværkeriet af, blev deres navne noteret, og der blev fra betjentenes side talt med store bogstaver i forhold til det smarte i at fyre fyrværkeri ulovligt af.

Kommentarer