Vordingborg by

STARS præsenterer talentprojektet POPKORN NORDIC i Vordingborg

THEO PAULIN Foto: STARS

Den næste generation af stjernefrø popper på STARS! 4 nøje udvalgte bands og artister klar på STARS’ store scene til at overbevise både publikum og jury om, at de er Sjællands bedste liveact i talentprojektet POPKORN NORDIC.

Om fem år står du måske og tænker tilbage på denne aften, hvor du var en af de første, der opdagede de nye stjerner på musikscenen. Talentudviklingsforløbet POPKORN NORDIC er Sjællands og Skånes dansk/svenske band- og artistplatform, hvor sjællandske bands hjælpes til at tage skridtet videre i deres musikalske karriere. Nu har musikbranchefolk udvalgt 20 navne til 4 indledende runder.

Nu kan du opleve første runde med 4 af de udvalgte på STARS i Vordingborg. Aftenen byder på både alt fra indierock, rap til pop og singer/songwriter. Her er alt til dig, som vil have fingeren på pulsen i det musikalske vækstlag.

DINA er 17 år gammel, palæstinensisk-dansk sanger/sangskriver.

Hun har startet sin musikrejse som deltager i The Voice Junior 2019. Hendes musikgenre er en blanding af pop og RnB.

KURS er et ungt dansk indie/rock band, der med sine melodiske rock-tendenser og vedkommende danske tekster vækker følelser hos en bred vifte af musiksmage. 

REITZEL er tilbagelænet, intellektuel rapmusik spækket med følelser. Den 21 årige Joachim fra Farum har brugt flere år på at fordybe sig i lyrik og produktioner, og ud af det er Reitzel blevet skabt.

THEO PAULIN er fra Vordingborg og spiller Singer-Songwriter sange med elementer af pop og blues i. Han komponerer sine sange på guitar og en loopstation om håb og de følelser mange kan relatere til eller har haft. 

FAKTA

Arrangementet finder sted på STARS nu på torsdag den 22.09 kl. 19:30.

Der er en entré på 50 kr.

Kommentarer