Sunde sange – en musik litterær fortælle-koncert. Hør sange, der løfter krop og sind!
I forlængelse af morgensang får Vordingborg Bibliotek besøg af Safir Aerial onsdag den 29. september kl. 10, der vil gøre os klogere på sunde sange.
Musik og litteratur kan inspirere os på mange måder, det ved vi allerede. Men at det også kan gå ind og påvirke energi og kemi i kroppen og skabe helt konkrete og fysisk målbare resultater, det kan måske komme lidt bag på nogen.
I denne fortælle-koncert vil man både kunne høre sange, som løfter krop og sind og påvirker os positivt på det energimæssige plan, og der vil også blive fortalt om nogle af de meget spændende opdagelser man har gjort ved forskning på området. Undervejs i koncerten vil der også blive givet eksempler på hvordan man kan fortsætte processen derhjemme.
Koncerten er med sanger og sangskriver Safir Aerial, som er uddannet sanger på Rytmisk Musikkonservatorium, og i flere år har arbejdet med egen musik og høstet fine anmelderroser for sine albums Safirsongs og Closer. Sideløbende med arbejdet med sin egen musik underviser Safir og laver forskellige projekter, som Sunde Sange, Find din stemme mv. .
Arrangementet er gratis, men kræver billet, som kan hentes på biblioteket eller via www.vbdetsker.dk.
Kommentarer