Vordingborg by

Uddrag fra mandagens døgnrapport

Her kan du læse et uddrag fra mandagens døgnrapport fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

 

På tur med hash på lommen

I forbindelse med en almindelig patruljering traf politiet i går klokken 12 en 16-årig dreng fra Vordingborg, da han kom gående ad Algade i Vordingborg.

Det viste sig, at han havde 2,7 gram hash på sig, og derfor blev han sigtet efter lov om euforiserende stoffer.

Kanonslag

I går aftes klokken 18.59 fik politiet en anmeldelse om, at flere unge mennesker var set skyde kanonslag af ved Glamsbækvej i Vordingborg.
Nogle minutter senere var en patrulje på stedet.
Politiet ledte området igennem uden dog at finde de unge.
Til gengæld blev der fundet flere steder med skader efter ulovligt fyrværkeri, og dem er der blevet oprettet hærværkssager på.
I forbindelse med den efterfølgende undersøgelse af området traf patruljen en ung mand på Margrethevej med en tændt joint i hånden.
Han blev sigtet efter lov om euforiserende stoffer.

Kilde: Sydsjælland og Lolland – Falsters Politi. 

Kommentarer