Navnenyt

Vordingborg Bibliotekernes nye bibliotekschef vil skabe muligheder i folks liv

Det er nu afgjort, hvem der bliver Vordingborg Bibliotekernes nye bibliotekschef, nemlig  Henning Schmidt, der kommer med en solid ledelseserfaring som rektor og vicerektor på ZBC i  Vordingborg. 

Det var et enigt ansættelsesudvalg, der pegede på Henning Schmidt ud af bunken på 14 kvalificerede ansøgninger. Ole Hampenberg Andersen, chef for Kultur, Fritid og Udvikling,  uddyber valget: 

Vi har peget på Henning, fordi vi mødte en meget overbevisende leder med god forståelse  for biblioteket som kulturinstitution og med nysgerrighed og næse for den drift, der driver  biblioteket. Vi faldt også for et menneske, som står som ordentlig og redelig med en empati  og lyst til personaleledelse, der er baseret på at lytte aktivt til de input, der kommer fra  medarbejdere og teamledere”. 

Henning Schmidt er 48 år og bor i Nyråd. Han overtager stillingen den 1. juni efter den  tidligere bibliotekschef Erik Thorlund Jepsen, der har fået nyt lederjob på Fredericia Bibliotek. 

Kommentarer