Vordingborg by

VORDINGBORG: Politiet jagtede BMW

Torsdag eftermiddag drønede en BMW ind i en politibil og stak derefter af fra politiet indover Storstrømsbroen i høj fart. 

Torsdag klokken 16.11 så en politipatrulje, der kørte i Vordingborg, en BMW, men nummerpladerne hørte til en helt anden bil. Derfor besluttede betjentene at standse BMW’en, men det var føreren ikke indstillet på og kørte fra stedet med høj hastighed.

Føreren fræsede over Storstrømsbroen med politiet i hælene, og på Gyldenbjergvej kørte BMW’en ind i en anden politibil, der kom i mod ham. Ingen kom dog til skade ved uheldet, og føreren af bilen fortsatte.

Politiet opgav herefter forfølgelsen, og kort før klokken 19 fik politiet en anmeldelse om, at BMW’en var blevet fundet uden for Øster Kippinge. Politiet har en formodning om, hvem der kørte den, og sagen undersøges nu nærmere.

Kommentarer